Heldet kan sættes i system

Mange mener, at innovation er noget, man skal finde inden for biotek. Noget med laboratorier, hvide kitler og reagensglas. Men det er fordi, de ikke ved bedre.
Innovation handler om, hvordan man skaber nye produkter, ydelser og processer og kan bedrives i hver eneste virksomhed eller i en offentlig institution.
De færreste vil måske tro mig, når jeg fortæller, at to af Danmarks mest innovative virksomheder sælger henholdsvis møbelbetræk og dyner. Men disse to virksomheder har faktisk vundet flere innovationskonkurrencer. Den ene hedder Gabriel og bor i Aalborg. Den anden hedder Quilts og bor i Kolding.
Gabriel var for ti år siden en gammeldags tekstilvirksomhed, der producerede møbelbetræk. Dengang omkring årtusindskiftet indså ledelsen, at den måtte sadle helt om, hvis virksomheden skulle overleve i en verden, hvor produktionen foregår billigt i Kina eller Østeuropa, og hvor kunderne bliver stadig mere krævende uden at ville betale mere.
En omfattende innovationsproces har i dag gjort Gabriel til konsulent, producent og global leverandør af møbelbetræk til erhvervsmøbler i virksomheder, konferencecentre, teatre og meget andet. De særlige møbelbetræk udvikles sammen med kunderne og skabes i samarbejde med leverandører over hele verden. Fra at have været en produktionsvirksomhed er Gabriel nu en virtuel virksomhed. Virksomheden rådgiver og sourcer efter kundens behov, og det giver penge, skulle jeg hilse at sige. I regnskabsåret 2010/11 omsatte de 67 medarbejdere for 248 mio. kr. og skabte et driftsresultat på 18 mio. kr. – en fremgang på 50 procent – og det i et marked, som er ramt af krise.
Nu vil Gabriel øge sin markedsandel. Ikke bare ved at sælge mere, men også ved at opkøbe virksomheder og tilføre dem Gabriels innovationskompetencer.
Quilts er en variant over det samme tema. Quilts har formået at skabe sig en position på markedet ved at udnytte rumforskningens resultater om, hvordan man fremstiller et intelligent »sovemiljø« via temperaturregulerende dyner. Her har det handlet om at omsætte idéer fra udlandet til praktisk virkelighed.
Det er danske virksomheder faktisk gode til. Vores største virksomheder som Maersk, Novo og Lego har ikke selv opfundet noget, men sat andres gode idéer i system.
Ja, selv i shipping-branchen og blandt de danske værfter, som mange tror er lukket for længst, foregår der en livlig innovation. Nok bygges der ikke længere nye skibe i Danmark, men hele reparations- og underleverandørsektoren findes stadig og sælger sine produkter og ydelser i Kina og Korea.
Og nu er danskerne også blevet eksperter i at vedligeholde skibe, som det fremgår af vores brancheanalyse på side ti i dagens udgave af Innovation. Vi har en lang række dygtige servicevirksomheder, som via arbejdshold evner at udføre de mest komplicerede reparationer på rekordtid. De flyves ind til Buenos Aires, Alexandria eller Hongkong og sørger for, at et defekt skib, der koster rederen kassen i driftsudgifter, bliver klar til afsejling i løbet af en formiddag.
Det lykkes bl.a., fordi danske skibsreparatører via årelang erfaring ved, hvordan man improviserer. Befinder de sig på en primitiv location og mangler en dims, finder de en løsning ved at snakke med folkene på et lokalt værksted i stedet for at give op. Vores fleksible arbejdsgrupper er verdensberømte i shipping-sektoren og skaber store overskud. Nu er deres innovative måde at arbejde på sat i system salgs- og produktionsmæssigt. Og det er netop det, det handler om.
I dagens Danmark tales der alt for meget om innovation, som om det havde noget med Georg Gearløs at gøre. Men heldet kan sættes i system, og innovation kan – som det også fremhæves i et nyt udspil fra tænketanken, DEA – læres. Det handler blot om at komme i gang. Og hvis du ikke lige ved hvordan, kan du lære det af Gabriel, som har været processen igennem og som også har en division, der lærer andre virksomheder at blive ligeså innovative, som de selv er.